TikTok er en relativ ny platform, som på kort tid er blevet et meget populært socialt medie.
TikTok er en videodelings-app hvor brugere kan dele korte og ofte underholdende videoer.
En TikTok video kan være op til 3 minutter lange, her sættes der oftest sounds, brugerskabt lyd (speaks), tekst, filtre, emojis og animerede GIFs på, for at gøre videoerne mere fængende og underholdende.
TikTok er, modsat alle andre sociale medier, en app hvor du som bruger kan opnå tusindvis af views på ganske få minutter, og dertil “gå viralt” på få timer. Mediet – og dens algoritme – er skabt ud fra den præmis om at sprede mest muligt relevant indhold til alle dens brugere.
Med andre ord, algoritmen lærer hurtigt dig og dine vaner og præferencer at kende, så du altid får præsenteret det mest relevante indhold.
I Danmark var der i 2021 – ifølge TikTok – gennemsnitligt 1,2 million aktive brugere om måneden. Den gennemsnitlige bruger benytter tjenesten regelmæssigt 89 minutter dagligt, hvilket understreger algoritmens tag på os.
Ser vi på den primære aldersgruppe på TikTok er det unge mellem 18- 24 år (47 %), dog vokser mediet sig hastigt og vi ser en tendens til en øget opmærksomhed og forbrug blandt det “ældre” publikum, hvorfor denne vil “flade ud”.
TikTok er ikke længere en danse-app, mediet modnes og kommercialiseres. Virksomheder kan bruge TikTok på forskellige måder, mediet kan blandet andet være med til at øge kendskabsgraden til dit brand, nå ud til din målgruppe, generere trafik til dit site og meget mere. Dette kan både skabes gennem en organisk (normale opslag) og betalt tilstedeværelse (annoncering).
Som virksomhed kan du med stor fordel inkorporere TikTok annoncering som en del af sin markedsføringsstrategi. Det giver dig mulighed for at promovere dine annoncer på forskellige måder og skabe nye potentielle kunder.
TikTok er et økosystem helt for sig selv, men vi ser mange danske virksomheder begynde at indgå samarbejde med creators (influencers på TikTok), og selv være til stede på platformen samt gøre brug af populære trends, hashtags og lyde.