Produkt er en genstand eller service som betragtes som en vare, som er fremstillet af et stykke arbejde som er udført, det er en vare som sælges til forbrugeren. Inden for markedsføring refererer produkt til alt der tilbydes på et marked.
Et produkt er en vare som tilfredsstiller et ønske eller et behov. Et produkt er derfor meget mere end blot en fysisk genstand, det kan også være en proces, eksempelvis et kursusforløb hvor du tilegner dig viden, eller en service eksempelvis at blive transporteret fra et sted til et andet. Det kan også være endnu mere abstrakt som eksempelvis et budskab, budskabet er produktet som skal ”sælges” til forbrugeren. Budskabet skal overbevise forbrugeren om noget bestemt for dermed at tilfredsstille et ønske eller behov.
Produkt inden for forskellige brancher:
Marketing: produkt = en genstand som er til salg.
Erhverv: produkt = en vare eller service.
Økonomi: produkt = en vare eller service som kan tilfredsstille et behov eller ønske.
Slutprodukt = et produkt som endnu ikke er solgt til forbrugeren.