Som startup kan funding være en udfordring, men funding kan være en nødvendighed for at skabe vækst. Der findes mange forskellige former for funding, det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken der er den rette for en. Som startup er der to ting, man skal have styr på inden man søger funding:
- Hvilket stadie befinder virksomheden sig på?
- Hvilke typer funding findes der?
Hvilket stadie befinder virksomheden sig på?
Man skal kende sin virksomheds stadie, da stadiet kan medvirke til at vælge den rette type funding. Nogle fundingtyper vil nemlig være relevante på forskellige tidspunkter, alt efter hvilket stadie virksomheden er i.
Der er som udgangspunkt 4 stadier en startup kan befinde sig i:
Stadie 1 – Ide/koncept
Stadie 1 er det tidligste stadie. I dette stadie har man har en ide, ser på forretningsmodel, analyserer markedet og problemet.
Stadie 2 – Udvikling
I udviklingsstadiet udvikler man på sit produkt eller sin service. Man har evt. en prototype og nogle potentielle kunder i kikkerten.
Stadie 3 – Go-to-market
I dette stadie er man på vej ind på markedet, man har styr på sit produkt eller sin service og har allerede nogle kunder. Man skal her i gang med at fokusere på sin markedsførings- og salgsstrategi.
Stadie 4 – Vækst
Her er ens produkt eller service blevet etableret godt på markedet. Det gælder i dette stadie om at skalere sin virksomhed, ved at få større markedsandele eller komme ind på nye markeder.
Hvilke typer funding findes der?
Når man har styr på hvilket stadie ens virksomhed befinder sig i, er det tid til at kigge på, hvilke typer funding der findes. Der findes en masse typer af funding, nogle af de mest anvendte kommer der en beskrivelse af her.
Egne ressourcer
Mange finansierer sin startup virksomhed med ens egne ressourcer som opsparing, indkomst fra arbejde eller andet. Finansierer man med sine egne ressourcer, har man typisk en tilgang til at omkostningerne skal holdes lave.
Venner og familie
Starter man en virksomhed, kan man vælge at rejse kapital fra venner og familie, da de typisk vil være ens største fans i starten og gerne vil hjælpe. Det kan være en god løsning at låne af sine nærmeste, men der kan også opstå problemer – derfor er det en god ide at have nedskrevet nogle formelle retningslinjer, i forbindelse med denne type funding.
Startupkonkurrencer
Der findes mange konkurrencer for startups i Danmark, hvor man kan vinde penge, som kan hjælpe til som opstartskapital. Udover at vinde penge, kan man også blive tilbudt gratis rådgivning og kontorplads.
Iværksætterlegater
Der er en række virksomheder, organisationer og fonde, der gerne vil støtte op om iværksættere og uddeler derfor legater. Der findes forskellige legater, men de uddeles som regel til helt nye virksomheder, som har brug for kapitalen. Sammen med legatet kan der også medfølge andre goder som gratis sparring, kontorpladser eller netværk. Nogle store iværksætterlegater i Danmark er CBS Startup, Karmakapital, Kickstart og NOVI Newtech.
Crowdfunding
Crowdfunding er hvor flere personer investerer en mindre sum penge. Der kan være et minimumsbeløb, der skal investeres pr. person, derfor investerer alle ikke nødvendigvis den samme sum penge.
Inden for crowdfunding findes der fire forskellige typer:
- Donationsbaseret
- Rewardbaseret
- Lånebaseret
- Aktiebaseret
Donationsbaseret crowdfunding er udelukkende donationer til virksomheden. Det medfører, at der ikke er tilbagebetaling eller renter.
Rewardbaseret crowdfunding betyder, at virksomheden får et kontant bidrag, mod at skulle levere en modydelse. Modydelsen kan eksempelvis være det produkt, som den pågældende virksomhed sælger.
Lånebaseret crowdfunding omfatter generelt at en platform faciliterer lån til virksomheder eller projekter. Det fungerer lidt som at låne penge i banken. Långivere kan her byde ind på en del af lånet og modtage en fast rente.
Aktiebaseret crowdfunding er baseret på at man som investor indskyder penge i en virksomhed, mod at få ejerandel i virksomheden. For at anvende denne type crowdfunding, skal virksomheden drives som et aktieselskab.
Acceleratorprogrammer
I et acceleratorprogram kommer man ind i et udviklingsforløb, hvor fokusset ligger på at udvikle sin virksomhed. Acceleratorprogrammet kan vare fra få dage til 12 måneder, hvor man typisk vil have adgang til 1:1 rådgivning, netværk, mentor, workshops, finansiering, viden og andet. Disse programmer findes både som gratis og mod betaling. Nogle acceleratorprogrammer tilbyder en form for funding.
Business angels
En business angel er en person der investerer sine egne midler i virksomheder. Business angels kan eksempelvis være en erhvervsleder, virksomhedsejer eller succesfuld iværksætter. En business angel kan både investere alene eller sammen med andre business angels.
Tilskudsordning
Der findes tilskuds- og støtteordninger, der kan hjælpe med at finansiere kritiske aktiviteter i en virksomhed. Det kan fx være indenfor forskning, udvikling, markedsmodning og andet. Støtteordninger har til formål at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser og ydes typisk til iværksættere, startups og etablerede vækstvirksomheder.
Venture kapital
Der findes venture kapitalfonde, som investerer risikovillig kapital til startups, hvor der ses skaleringspotentiale. Disse fonde udfører typisk egenkapitalinvesteringer, hvilket medfører at de bliver medejer i virksomheden. Udover investeringen, vil fondene typisk også stille viden og netværk til rådighed for virksomheden.
Lån
Der er flere typer lån til iværksættere. Vækstfonden tilbyder eksempelvis låneprodukter, der netop er målrettet iværksættere. Det er også muligt at tage et klassisk banklån.
