Driftsbudgettet giver dig et indblik i, om din virksomhed kommer til at generere overskud over den næste periode. Du indsætter alle dine indtægter og udgifter som din virksomhed har i fremtiden eller som du forventer at få.
Du skal indskrive virksomhedens: omsætning, variable omkostninger, faste omkostninger, renter og afskrivninger over det næste år.
Nettoresultat
Når alle omkostningerne er trukket fra indtægterne, vil du have nettoresultatet tilbage. Denne vil give dig en idé om din virksomhed kan løbe rundt og hvor der skal justeres lidt. Husk på, at der er flere omkostninger i starten af din virksomhed, så lad være med at give fuldstændig op på din iværksætterdrøm, hvis tallene er glødrøde.
Omkostninger en gang om året
Husk, at der vil være omkostninger, som kun kommer en gang hver halve år eller hele år, derfor skal du dividere med henholdsvis 6 og 12, for at dele det ud på hele året, på den måde har du et fast beløb til omkostninger hver måned og du risikerer ikke at stå med en regning, som du ikke kan betale.
Driftsbudgetskabelon
De fleste startups kæmper med økonomien, fordi overblikket er svært at holde. Derfor har vi lavet et driftsbudget til dig, sådan at du altid har mulighed for at følge din økonomiske udvikling.