Der er tale om et ukendt antal kunder, skriver Finans, der har oplysningerne fra anonyme kilder.

Ifølge mediet vil Nordea Pension i næste uge sende breve ud til de berørte kunder, ligesom der vil blive rettet op på fejlen. Den er også meldt til Finanstilsynet, skriver Finans.

De kunder, der har fået for store afkast, får fjernet penge, mens de kunder, der har fået for lidt, får sat penge ind på pensionsdepoterne.

Nordea opkøbte Topdanmarks pensionsselskab i 2022, som skiftede navn til Nordea Pension, og det er her, it-fejlen har ligget, skriver Finans.

/ritzau/