Helt ærligt … Kan det ikke være lige meget, at der sniger sig en sprogfejl eller to (eller 16) ind i din tekst? Er der virkelig nogen – ud over din pensionerede dansklærer – der fokuserer på det?
Det nedslående svar er: Ja. Det er der. Der er faktisk en del på spil. Risikoen ved basale sprogfejl i en ellers seriøs tekst er:
- de forstyrrer dit vigtige budskab med teksten
- din tekst bliver svær at forstå
- din (sprogfanatiske) læser får tics
- din læser vurderer dig negativt
- du bliver valgt fra.
Det er brandærgerligt. For jeg ved, du både er dygtig og har noget at sige.
Men hey, op med humøret! Det er heldigvis nemt at fikse de allerværste sprogfejl. I blogindlægget her lærer jeg dig at vige uden om syv af dem, du allerhelst vil undgå.
Investér derfor et lillebitte øjeblik i at lære det, så du:
- undgår at sabotere dit skarpe budskab med basisfejl
- ikke længere behøver at bruge tid på at være i tvivl
- slipper for at ryge i uføre hos sprogpolitiets undercover taskforce (I’m with you, men vi ved begge to godt, at det alligevel er et faktum – især nutids-r!).
1: Ligger eller lægger
Ligger eller lægger hønen et æg? Det skal jeg fortælle dig – én gang for alle.
Du bruger LIGGE, når den eller det, du skriver om, ligger STILLE.
“Ligge” med i. Og “stille” med i.
⠀
Du bruger LÆGGE, når den eller det, du skriver om, er i BEVÆGELSE.
“Lægge” med æ. Og “bevægelse” med æ.
Smart, ikke?
Eksempel:
”Læg telefonen, når du kører bil (for søren i helvede).”
Du må bevæge telefonen for at lægge den. Du skriver derfor “Læg” med æ.
”Lad telefonen ligge, når du kører bil.”
Her ligger telefonen allerede stille.
Stille med i. Og du skriver “ligge” med i.
Samme regel gælder, når ordet bruges i overført betydning.
”Vi lægger os i front inden for bæredygtighed.”
Vi’et er i færd med at indtage førerpositionen. Der sker altså en bevægelse i sætningen. Derfor skriver du ”lægger” med æ.
”Vi ligger helt i front inden for bæredygtig udvikling.”
Virksomheden her er allerede helt fremme i bæredygtighedsbussen. Sætningen indeholder derfor ikke en bevægelse. De ligger der allerede – stille. Derfor skriver du ”ligger” med i.
Og hvad så med hønen? Den ligger i reden og lægger sine æg.
2: Nutids-r
Må Gud være med dig, hvis du begår denne fejl. Den er ikke specielt populær.
Men nutids-r er i mange tilfælde ganske fredeligt.
Jeg demonstrer:
”Børnene cykler i skole.”
Cykler er et udsagnsord – i nutid. Helt safe. For du er ikke i tvivl om, om der skal et -r bagpå.
Børnene cykle eller børnene cykler?
De cykler! Friske unger.
Problemet opstår, når du bøjer bestemte udsagnsord i nutid, og ordet slutter på -re. Her kan du nemlig ikke høre forskel.
”Børnene køre i skole.”
”Børnene kører i skole.”
Den er værre, ikke? Vi har brug for en huskeregel.
Først skal du vælge et udsagnsord, hvor du godt kan høre nutids-r’et. Det kunne være cykler. Det kunne være springer. Det kunne være spiser. Vælg det, du kan huske i farten.
Byt nu det udsagnsord, du er i tvivl om, ud med dit huskeord. Indsæt huskeordet med og uden -r til sidst.
Lyder sætningen mest rigtig, når huskeordet slutter på -r – spiser – så skal du sætte et -r på det ord, du er i tvivl om – f.eks. kører.
Lyder sætningen mest rigtig, når huskeordet slutter på -e – spise – så skal du ikke sætte et -r på det ord, du er i tvivl om – f.eks. køre.
Vi genbruger det lidt gakkede eksempel fra før:
”Børnene køre/kører i skole.”
Og så bytter vi køre/kører ud med spise/spiser:
”Børnene spise i skole.”
”Børnene spiser i skole.”
Jeg indrømmer det blankt. Begge dele er noget forbandet vrøvl. Men du kan høre, hvilken af dem der lyder mest rigtig, ikke?
Derfor sætter du -r på køre i din sætning: ”Børnene kører i skole.”
3: Idag eller i dag – ét eller to ord
Selv dygtige sprogbrugere bliver i tvivl om den her. Den gode nyhed er, at svaret er helt entydigt.
I dag, i morgen og i går er altid i to ord.
Idag, imorgen og igår er ikke godkendte skrivemåder på dansk.
Jamen for høvlan da også! Hvor mange gange har du ikke fået røde streger eller dødstrusler for at skrive noget i TO ord? Og nu er det pludselig omvendt?!
Jep. Supertræls. Men idag er altså forkert. Ligesom at imandags heller ikke dur. Og sådan tror jeg, du kan huske det.
For er vi enige om, at ”imandags” ser pænt retarderet ud?
Snup i’et, og byt går, dag eller morgen ud med den ugedag eller det tidsrum, du snakker om i din sætning.
Formentlig ville du heller ikke skrive iweekenden eller isommer.
4: Hans eller sin
Det er ret vigtigt, at du kender forskel på hans og sin. Hele sætningens betydning afhænger nemlig af, at du bruger det rigtigt.
Sin fører tilbage til den, der gør eller har noget i sætningen.
Hans/hendes/dens/dets fører tilbage til en anden – f.eks. den, der får eller bliver gjort noget ved i sætningen.
Din huskeregel til hans–sin-dilemmaet kalder jeg Lucky Luke-reglen:
”Han er hurtigere end sin egen skygge.”
Lynanalyse: Er den gæve cowboy hurtigere end sin egen skygge eller en andens skygge?
Det er Lukes egen.
Godt. Så når noget fører tilbage til hovedpersonen i sætningens egen skygge, eller hvad det er, så tænker du ”hurtigere end sin egen skygge” – og bruger sin i din sætning.
Eksempel:
”Han tager hans/sin taske og går.”
Hvis ”han” fører tilbage til personen, der ejer tasken, skal du bruge sin.
Hvis ”han” fører tilbage til en anden end den, der ejer tasken, skal du bruge hans.
5: Chance eller risiko
Bliver du irettesat med et skingert ”Risiko!”, når du fortæller, at der desværre er chance for et eller andet?
Problemet er, at chance og risiko er modsætninger. Det kan virke temmelig uhøfligt, hvis du siger, der er chance for, at din modpart ikke dukker op.
En chance indebærer muligheden for noget positivt.
En risiko indebærer muligheden for noget negativt.
Eksempel:
”Der er chance for, at pakken når frem før weekenden.”
Du ønsker, at pakken når frem i tide. Derfor bruger du chance.
”Der er risiko for, at pakken når frem før weekenden.”
Du ønsker ikke, at pakken først når frem i tide. Derfor bruger du risiko.
Jo tak. Og hvordan skal du så huske det?
Jeg vil godt vædde en mælkesnitte på, at du aldrig bruger risiko forkert. Du siger ikke ”Der er risiko for at vinde 325 millioner i Jackpot i aften”.
Har jeg ret? Så sætter vi alt ind på chance.
Chance er et fransk ord. Smag på det med din bedste franske accent. Chaance. Det betyder ’held’ (har jeg læst). I ordet chance ligger det altså, at der er mulighed for et positivt udfald.
Så når du skal til at skrive chance – så stop! Tænk på modsætningen, risiko. Hvis du putter risiko ind i sætningen i stedet for chance – siger du så noget sludder (som eksemplet med Jackpot)?
Hvis ja – så kør den ind med chance. Hvis ikke, så skynd dig at skrive risiko i stedet.
Og er der hverken noget positivt eller negativt på spil – f.eks. snebyger? Så brug det mere neutrale mulighed. Så slipper du også for at være i tvivl.
6: Masser af eller massere af
Bliver du indimellem i tvivl om det hedder masser af eller massere af?
F.eks. ”Vi har massere af ledige pladser” eller ”Vi har masser af ledige pladser”?
Den pivsimple regel for, hvornår du bruger massere (af), er: Aldrig.
Udtrykket massere (af) findes ikke. Men det gør masser af.
Ordet er en ganske almindelig bøjning af ordet ”masse”: en masse, massen, flere masser, alle masserne.
See? Ingen massere.
Prøv at se på ordet sådan her:
”Menneskemassere hobede sig op i byens centrum.”
Ville du nogensinde skrive det? Nej, vel?
Det eneste tidspunkt, du kan slippe afsted med massere, er, hvis du lægger tryk på det midterste e og bruger det som udsagnsord med betydningen ”at give massage”.
7: Hoved eller hovede
Kniber det med at huske, om der skal et e bag på hoved? Så har jeg en huskeregel, du kommer til at elske.
Og hade.
Tænk på sangen ”Hoved, skulder, knæ og tå (knæ og tå)”.
Har du den?
Udtaler du hoved med -e til sidst – hovede – så bliver sangen supertræls at synge.
”Hovede, skulder, knæ og tå (knæ og tå)”
Du er ligesom bagud fra begyndelsen, ikke? Så lad være med det.
Pointen er, at du altid skal skrive hoved uden -e til sidst. Det er og har været den eneste officielle skrivemåde i over 150 år.
Sulten efter flere sprogfif?
Vopla! Det var de 7 sprogfejl, du ikke længere behøver at forpeste dine tekster med. Jeg håber, huskereglerne er så gennemtrængende, at du rent faktisk kan huske dem.
