Men han har ingen “stærk holdning” til, hvorvidt forskerne bag udredningen skal have adgang til materiale om drøftelserne i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.
– Jeg kan se, at der er en avis, der udråbte mig til stor skurk, som har en stærk holdning til det her. Det har jeg ikke.
– Den beslutning, der skal træffes, skal træffes i Præsidiet (Folketingets ledelse, red.). Men det bliver med input fra de mennesker, som forespørgslen vedrører, og det er udenrigspolitisk nævn, siger Gade.
Nævnet er der, hvor regeringen rådfører sig med Folketingets partier om større udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager.
Det har mødt kritik, at Folketinget har bestilt en udredning af indsatsen, men at der samtidig måske opstilles begrænsninger i forhold til at give indsigt i den politiske proces.
Torsdag udkom første del af udredningen, som viste, at Vesten og Danmark undervurderede den militante bevægelse Taliban, som lynhurtigt genvandt magten, da USA og dets allierede trak sig ud efter 20 års indsats.
I 2025 udkommer anden del af udredningen, som skal se på det politiske ansvar for indsatsen, hvor Danmark mistede 37 soldater i kamphandlinger.
Forskerne har i første omgang fået adgang til blandt andet materiale om drøftelserne i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.
Men forskerne har efter måneders forsøg endnu ikke fået tilladelse til også at offentliggøre eller referere fra materialet.
Forskerne har ifølge Politikens oplysninger været i kontakt med Folketingets direktion, som i første omgang repræsenterer Folketingets Præsidium.
Men ifølge Gade er der ikke kommet en officiel anmodning.
Dermed risikerer udredningen om indsatsen fra 2001 til 2021 at udkomme, uden at offentligheden får indsigt i centrale passager fra politikernes drøftelser.
Modsat en række andre centrale kilder afviser Gade at stille op til interview med forskerne. Han henviser til, at han skulle have stillet op til stribevis af interviews. Dog ikke denne gang.
– Det er vigtigt at sige, at jeg ikke var minister, da beslutningerne blev truffet. De operationer, vi var i, de var altså besluttet, før jeg blev minister i april 2004, så derfor har jeg ikke været med i det rum, hvor man drøftede de beslutninger, siger han.
Folketingets formand fremhæver, at der ikke er “vidnepligt”, og at det er forbundet med en fare at åbne op, fordi det gør op med et princip om, at diskussioner i Det Udenrigspolitiske Nævn er fortroligt i en vis årrække.
Udredningen ventes blandt andet at undersøge en vigtig beslutning i 2006 om, at danske soldater skulle indsættes i den langt farligere Helmand-provins.
På det tidspunkt var Søren Gade forsvarsminister og fik bred opbakning i Folketinget til beslutningen, som trak danske soldater ind i den blodigste krig i mange årtier.
/ritzau/
