COO er forkortelsen for Chief Operating Officer, det svarer til vicedirektøren i en virksomhed, altså personen lige under CEO (Chief Executive Officer) – den administrerende direktør. Den store forskel på CEO og COO er, at de arbejder på forskellige niveauer. CEO arbejder på et strategisk niveau, hvorimod en COO arbejder på et operationelt niveau. CEO’en sætter dagsordenen på strategien, hvortil COO har til ansvar for at eksekvere på den.
Det er ikke alle virksomheder, som har sådan en stilling, men den ses ofte i større virksomheder, her kan man også støde på, at der er flere end én med sådan en titel.
COOs ansvarsområder
Som COO har man ansvaret for det operationelle og administrative område. Det består i at eksekvere virksomhedens forretningsplan. En COO har til ansvar at lede den daglige drift, det gøres i samarbejde med ledelsen for IT, salg, økonomi, marketing osv. COO’en har også til ansvar at analysere virksomhedens performance. Med udgangspunkt i virksomhedens performance data og i tråd med CEO’ens strategi har COO’en til ansvar at eksekvere og sikre, at virksomheden performer efter hensigten.
COO’ens kompetencer
- Længerevarende uddannelse.
- Dybdegående viden i virksomhedens mange områder – HR, økonomi, salg, marketing osv.
- Stor viden og erfaring med forretningsudvikling, strategisk planlægning, dataanalyse, IT og infrastruktur.
- Gode kommunikationsevner, strategisk tænkende og en forandringsorienteret tilgang.