Der findes mange forskellige regnskabs- og finansieringsmetoder, til at værdiansætte en virksomhed. Der findes dog ikke en nem måde eller hurtig beregning til at beregne værdien af en virksomhed. Nogle metoder er dog mere kompliceret end andre, hvor det kræver at man har kendskab til en række regnskabsmæssige begreber. Der er ikke én korrekte metode at værdiansætte sin virksomhed på, både metoden og faktorer vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

At værdiansætte en virksomhed skal baseres på, hvilket stadie virksomheden befinder sig på, hvad der sælges, nøgletallene, branchen samt udviklingen i branchen. Man kan kontakte en revisor, hvis man har brug for hjælp til at værdiansætte sin virksomhed.

Nogle af de mest almindelige metoder til værdiansættelse kan nævnes:

  • Simpel værdiansættelse
  • Multipel værdiansættelse ud fra indtjening
  • Relativ værdiansættelse
  • DCF-model til værdiansættelse
  • Værdiansættelse ved generationsskifte

Simpel værdiansættelse

Som nævnt, findes der ikke en decideret simpel metode at bruge. Men hvis tiden er knap og der ikke er mulighed for at lave en ordentlig værdiansættelse, kommer der her et bud på, hvordan man laver en simpel værdiansættelse, som dog ikke altid vil give et retvisende billede, da den ikke tager højde for alle relevante faktorer.

For at lave den simple værdiansættelse, er der nogle tommelfingerregler man bør kende til, hvor værdiansættelsen er baseret på overskud eller omsætning. Er værdiansættelsen baseret på virksomhedens overskud, tager man det årlige overskud og ganger med tre. Det samme gælder, hvis man baserer værdiansættelsen på omsætningen – gang den med tre.

Her tages kun højde for én faktor og mange andre vigtige faktorer som fx gæld indgår ikke. Derfor kan denne metode kun bruges til at give et hurtigt estimat af, hvad værdien af virksomheden er og kan ikke bruges som en endegyldig værdiansættelse.



Multipel værdiansættelse

Denne værdiansættelse tager udgangspunkt i markedsprisen for de virksomheder, som kan sammenlignes med ens egen. Man kan nærmere bestemt kalde denne metode for en efterrationalisering af en handel, fremfor at kalde det en værdiansættelse. Værdien er ikke en beregning af ens egen virksomheds værdi, men baseret på andre virksomheders salgspris.

Man beregner multiplen ved at beregne størrelsesforholdet mellem udvalgte nøgletal og salgspris. Man skal både bruge nøgletal fra ens egen virksomhed og en lignende virksomhed. Det er vigtigt, at man ikke kun tager fat i ét nøgletal og én lignende virksomhed, det vil være mere retvisende hvis der er flere virksomheder og nøgletal i spil. Er flere i spil, skal man beregne multiplerne for hver af dem og derefter kan gennemsnittet bruges til at værdiansætte virksomheden.

Eksempel:

En virksomhed har et overskud på 10 millioner (nøgletal)

Virksomheden sælges for 20 millioner (salgspris)

Her vil multiblen være 2, da salgsprisen er det dobbelte af nøgletallet.

Relativ værdiansættelse

Dette er også en multipel værdiansættelse, hvor man ser på relative priser. Man kan finde de relative priser på baggrund af kendte nøgletal eller multiplerne for lignende virksomheder.

DCF-model

DCF står for Discounted Cash Flow, som betyder diskonteret pengestrøm. Denne model er baseret på indkomst, hvor værdien af ens virksomhed opgøres som den tilbagediskonterede værdi, af de forventede fremtidige frie pengestrømme. Tilbagediskonteres værdi betyder, at man tager udgangspunkt i faktorer der har betydning for værdien. Man skal justere fremtidige udgifter og indtægter til den værdi, de har i dag. Man skal eksempelvis medtage en faktor som inflation, der kan have indflydelse på at x antal kroner ikke har samme værdi om 10 år. Man finder altså den nutidige værdi for fremtidige pengestrømme.

Værdiansættelse ved generationsskifte

Ved generationsskifte skal man vurdere aktiver og passiver, da det kan være nødvendigt for at opgøre boet og boafgift. Ved en værdiansættelse ved et almindeligt generationsskifte, skal der laves en virksomhedsvurdering. Denne virksomhedsvurdering skal til, for at man kan konstatere om det er en hel eller delvis gave, der skal betales gaveafgift eller indkomstskat af.