Det siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
Den største enkeltstående post på ønskesedlen er ifølge forsvarslektoren et luftforsvar af Danmark.
– Den store post er luftforsvar. Vi skal bruge mange flere penge, end der hidtil har været lagt op til, hvis vi skal have et dækkende luftforsvar, siger han.
Luftforsvaret skal blandt andet bruges til at beskytte flyvestationer og havne, hvor man modtager allierede soldater.
Systemet skal kunne fjerne trusler fra oven, hvad enten de kommer fra fly, helikoptere eller indkommende missiler.
Der er sat penge af til dele af luftforsvaret i de knap 200 milliarder kroner, som politikerne allerede har afsat frem til 2033.
Men det er langtfra nok, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsalliancen er ifølge lektoren på vej med nye styrkemål for medlemslandene. Det er mål, der bestemmer, hvad de enkelte medlemmer skal bidrage med.
Målene er hemmelige. Men Peter Viggo Jakobsen er ikke i tvivl om, at meldingen fra forsvarsministeren skal ses i forventning om større krav til, hvad Danmark skal kunne stille med.
– I og med at styrkemålene fra Nato bliver større, vil der blive stillet flere krav om, at vi skal stille med større kapaciteter, og at vi skal kunne rykke hurtigere ud.
– Det betyder større krav til, hvor mange våben, ammunition og missiler man skal have på lager. Når man lægger alt det sammen, så bliver prisen bare en helt anden, siger han.
Selv om 300 milliarder kroner lyder af meget, kan pengene hurtigt få ben at gå på, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
– Vi kunne bruge alle pengene på at lave overvågning i Grønland. Prøv at hør her: Det er et bundløst hul.
– Det er også derfor, at man skal tænke sig om og eksempelvis lave luftforsvar sammen med nabolandene, så man dækker hinanden af og undgår at købe for meget, siger han.
Forsvarsministeren har ikke meldt noget ud om, hvor mange år pengene skal dække over, eller hvor finansieringen skal komme fra.
/ritzau/
