Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) udarbejder indkøbsaftaler, der er med til at sikre, at hele den offentlige sektors varer og tjenesteydelser er af god kvalitet, med både gode vilkår og til de bedst mulige priser. SKI er til, for at effektivisere og professionalisere de offentlige indkøb.
Hvad er SKI?
SKI laver nogle rammeaftaler, der kan anvendes af den offentlige sektor, dvs. staten, regioner, kommuner mv. De såkaldte rammeaftaler er nogle indkøbsaftaler, som det offentlige kan anvende til at købe standardvarer, ydelser samt IT. Standardvarer er fx computere, kuglepenne og møbler. Ydelser er i form af fx rengøring og flyrejser og under IT ligger både hardware, software og rådgivning. Med denne rammeaftale kan man se, hvilke varer der kan købes med denne aftale, hvilke betingelser der er og typisk også, hvad prisen vil være.
SKI har omkring 50 rammeaftaler, som tilpasses kundernes aktuelle behov, baseret på de udviklinger der også kommer. Der kan også opstå nye rammeaftaler, hvis kunder kommer med forslag til udbud eller der er blevet lavet nogle analyser, som viser at der kan være brug for nye aftaler. 3 % af det offentlige indkøb foretages på SKI-aftaler.
SKI står for Danmarks største offentlige indkøbsdatasamarbejde, hvilket vil sige at de indsamler store mængder data, om de indkøbsmønstre der er i den offentlige sektor. Herigennem får SKI altså den viden der skal til, for at de kan medvirke til at professionalisere det offentlige indkøb så meget som muligt.
Man kan bruge SKI’s rammeaftaler, hvis man har et abonnement hos SKI. Det er alle offentlige organisationer, som er underlagt udbudsreglerne, der kan tegne et abonnement hos SKI. Der findes 4 forskellige typer abonnement, og for at tegne abonnementet skal man udfylde en tilmeldingsformular og brugertilslutningsaftale som skal sendes til SKI.
De 6 faser i SKI’s udbudsproces
- Som forberedelse undersøger SKI, om området er egnet til et SKI-udbud. SKI’s offentlige kunder er involveret i forberedelsesarbejdet.
- Baseret på en markedsanalyse, udvikles aftalen i samarbejde med kunder og markedet.
- Når udbudsmaterialet er færdigt, afholdes der en udbudskonkurrence, hvor det er muligt for kvalificerede virksomheder at byde ind.
- Når tilbudsfristen er gået, evalueres tilbuddene og vinderen af udbudskonkurrencen får kontrakten.
- I samarbejde med leverandøren gøres aftalen klar til brug.
- I kontraktperioden hjælper SKI den offentlige sektor med at bruge aftalen, så det offentlige kan spare både tid og penge på at indkøbe.
Fordele ved rammeaftaler
Rammeaftaler udbydes og mange offentlige organisationers indkøb samles i SKI. Det medfører nogle fordele i samfundet, såsom at priser og vilkår bliver bedre, fordi SKI puljer har så store indkøb. Disse fordele kan en organisation ikke opnå på egen hånd. Udover det, så sikrer SKI, at pligten til at sende en vare i udbud føres efter de pågældende udbudsregler, for offentlige indkøb i hele EU. De offentlige organisationer sparer penge på indkøb, samtidig med at de sparer tid og ressourcer, da de ikke selv skal stå for EU-udbud og styre kontrakterne. Når man står flere sammen om at indkøbe stort på ét område, gør det det nemmere at påvirke de forskellige markeder i nogle bestemte retninger. Der kan fx være et ønske om at skubbe det i en mere bæredygtig retning.